Min forskning knytter sig tæt til praksis. Et vigtigt omdrejningspunkt er kroppens betydning for læring, trivsel og samfundsdeltagelse. Af den grund er jeg også særlig optaget af Merleau-Pontys kropsfænomenologiske teorier og jeg er optaget af fænomenologien helt generelt – både på et teoretisk, praktisk og metodisk plan. Dette har haft stor betydning for min videnskabelige erkendelsesproces.